PLAYLISTE. Publikum og musikere skal kræve mere af hinanden, mener 4 Guys From the Future. Hør et tidligere uudgivet nummer, og læs forsanger Bjarke Porsmoses gennemgang af sin spilleliste over sine inspirationer – track for track.
God popmusik må gerne lade sig inspirere af det abstrakte og forvente meget af lytteren. Til gengæld skal lytteren også kræve mere af musikken. »Ellers laver vi sgu bare det samme lort om og om igen,« griner Bjarke Porsmose, forsanger i 4 Guys From the Future.
Det danske band, der har rødder i Lily Electric og the Asteroid Galaxy Tour, udgav sidste år ‘Under A New Morning Sun‘ og har netop turneret i Frankrig, hvor de er blevet sammenlignet med selveste Pink Floyd. Måske fordi de formår at rodfæste psykedeliske springture i jordbundne melodier og referer alt fra syrerock, krautrock og brit pop. Og ikke mindst fordi de tager deres lyttere alvorligt.
»Der er nærmest ikke noget band, der ikke bruger tusind inspirationskilder på samme tid. Det er ikke en god ting i sig selv, men de bands, der formår at genbruge referencerne på en konkret måde, det er tit dem, vi godt kan lide. Det er de gode bands. Publikum hører jo også meget mere musik end før, du har et levende og åbent miljø at skrive musikken ind i, og det skal man udnytte,« siger Bjarke Porsmose.
Det er vi helt enige i, og derfor bad vi bandet løfte lidt af sløret for, hvilken musik, de lader sig inspirere af på ‘Under A New Morning Sun’, der netop har fået tilføjet en ny version af slutnummeret ‘I’ll Take You Away‘ – eksklusivt på WiMP.
SOMMERLISTE: 4 GUYS FROM THE FUTURE
Atonin Dvorak – Symphony No.9 in E minor “From the New World” (op.95, IV.Finale)
»Jeg valgte at starte og slutte med noget klassisk musik. Stykket hedder ’Fra den nye verden’, og refererer til Amerika 1893. Samtidig refererer vi med den til vores albumtitel ‘Under The New Morning Sun’ og den fælles tanke at lave musik, der beskriver et andet sted, fra en anden verden, i virkeligheden eller i tankerne«
Chateau Marmont – Nibiru
»Dejlige toner fra den nyere franske elektroniske scene«
Bill Callahan – For a Rainbow (Crayon Angel cover)
»Den charmerende og karismatiske stemme fra Smog har lavet dette flotte Crayon Angels cover.«
Can – Vitamin C (U.N.K.L.E Remix)
»Krautrock. Jeg kunne også have valgt den oprindelige udgave af sangen, men den kender de fleste musiknørder efterhånden. Can skal med, fordi de virker til at være blevet genfundet indenfor de sidste fem år, og de har også inspireret mig meget. Især da jeg boede i Berlin, var de et band, der kom ind under huden på mig og åbnede mine øjne. Her i en cool remixudgave.«
22 Pistepirkko – Havana City Beat
»Finsk punkrock. Det er virkelig et af mine favoritbands. De er fuldstændig vanvittigt gode live, synes jeg, og vil derfor gerne varmt anbefale alle at se dem, hvis I får muligheden.«
Brian Eno – The Big Ship
»Fra albummet ‘Another Green World‘, en vildt flot plade. Eno er svær at komme udenom, hvis man skal lave en playliste. Samtidig tænkte jeg, at her er igen en plade, der leger med tanken om musik fra en anden verden«
Swans – Sealed in Skin
»Jeg kender ikke så meget til dem, men jeg så dem på Roskilde Festival og var fuldstændigt blæst væk. Det er et band, jeg skal til at dykke ned i løbet af efteråret«
PJ Harvey – The Glorious Land
»Hende har jeg fulgt i mange år, og jeg så hende “selvfølgelig” også på Roskilde Festival. Det er et nummer fra den nye plade. Jeg kan rigtig godt lide lyden på pladen, og jeg synes musikerne spiller sindssygt godt. Det er en meget moden plade, der har en historisk og samfundsmæssig bevidsthed, som meget få albums har i dag. Hun laver musik af kunstnerisk og musikalsk, for mig, meget høj kvalitet. Yndefuldt og kraftfuldt, en musikalsk kriger«
Os Mutantes – A Minha Menina
»Band fra Brasilien. Var del af 1960′ernes musikbevægelse. Et legesygt band, musikken er et sammensurium af stilarter og er meget konsekvent i sit lydbillede og i sin produktion. Mixer sydamerikansk musik med engelsk/amerikansk sangskrivning«
Wire – Mr. Suit
»Britisk punkband inspireret af Eno og den strømning, der kom samtidig med The Clash i anden halvdel af 1970′erne. Jeg opdagede ‘Pink Flag‘-albummet gennem en ven, da jeg boede i Berlin og lægger det jævnligt på pladespilleren herhjemme«
Bingo Trappers – Surfin’ In The Void
»Et band vores trommeslager Rasmus har introduceret. Et lofi-rock band fra Holland, der ganske enkelt skriver dejlige sange og har eksisteret siden midthalvfemserne. Giv albummet ‘Juanita Ave‘ et lyt så ved du hvad vi snakker om««
Blonde Redhead – Elephant Woman
»Igen et band Rasmus har introduceret mig for. Fra halvfemsernes New York. Tjek eventuelt. pladerne ‘Blonde Redhead‘ og ‘Fake Can Be Just As Good’ ud. Der er mange perler på.«
Baraka – Brilliant Rocks, Dripping Water
»Et nummer fra pladen ‘Pamir – Aryan Memory Remix‘. Har haft svært ved at finde information om pladen. Baraka betyder på blandt andet arabisk, judæisk, tyrkisk en velsignelse og er på fransk et udtryk for held. Denne remixudgave er udtryk for et ret sjovt (og lidt corny) mix af tyrkiske og europæiske genreudtryk«
Ringo Starr – Photograph
»En sang han skrev med George Harrison, og som han her også synger til mindekoncerten for George. Det er egentlig bare et flot nummer synes jeg. Ringo Starr er efterhånden blevet en lidt mærkelig karakter. Han var som komponist noget “ved siden af” i Beatles og hans uprætentiøse karakter kan være både befriende og virke lidt dum. Da han lavede soloplader efterfølgende, skrev de andre ‘beatler’ flere af sangene. Han havde et godt ride må man sige, udover at være en fabelagtig trommeslager«
Thurston Moore – In Silver Rain With A Paper Key
»Hans nye plade er ret god, og det er hans forrige også. Jeg kan bedst lide ham i Sonic Youth, men hans soloting er også fede. Det er et andet univers, her helt klart Beck-inspireret, det er et flot univers. Og sjovt nok er det meget hans sans for titler, der siger mig meget. Fx ‘Trees Outside the Academy‘, synes jeg er en vanvittig flot titel. Denne sang er både rigtig flot og har et flot tekstunivers«
Neil Young – Bandit (Live Acoustic)
»Man kunne vælge meget, men den sang har på en eller anden mærkelig måde en stor plads for mig. Det er ikke noget mesterværk, men jeg så dvd‘en, hvor han fortæller hele historien om Greendale-familien, en art slægtshistorie. Dertil har teksten en finurlig Bob Dylan-reference, et referencespil de to sangskrivere gennem årene gentagende gange har spillet med hinanden«
Gustav Mahler – Symphony No.3 in D minor/Movement VI:Langsam. Ruhevoll. Empfunden.
»Er med fordi det er et vanvittig flot stykke musik. Jeg hører utrolig meget klassisk musik og med dette stykke kan du roligt tage opvasken og lade tankerne få fokus et andet sted end på dig selv og derefter vende tilbage til, hvor du nu end befinder dig.«
